VOLA Rejselegat

Arkitektskolen Aarhus

VOLA-legaterne gives til:

Udforskning af mørket

Stine Lebech Schmidt og Mads Juul Krogshede modtog hver et VOLA rejselegat på 15.000 kr. for deres fælles afgangsprojekt ”A place for Exposing Darkness”. I Nyrod på Møn skaber de et observatorium, hvorfra det er mulig at studere mørket og nattes stjernehimmel uforstyrret af byens lys:

”Stine Lebech Schmidt og Mads Juul Krogshede præsenterer en poetisk og yderst relevant tilgang til bæredygtig arkitektur gennem udforskningen af et sted, hvor mørke kan afdækkes med fokus på lysforureningens konsekvenser for det menneskelige sanseapparat og en undersøgelse af, hvordan arkitektur kan tilbyde en rumlig oplevelse, der favner det naturlige mørke i Nyord.

Konceptuelt demonstrerer projektet en ekstraordinær og innovativ proces og metode til udfoldelse af arkitektur baseret på undersøgelser af rum og materialer. Juryen påskønner også deres evne til at udforske arkitektur gennem en række forskelligartede vellykkede modeller, der arbejder kunstnerisk undersøgende og understøtter en yderst kreativ designproces.”

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Meggan og Jana har lavet en strategi, der gør det muligt at ændre "the last mile" udfordringen til at være mere bæredygtig. De har lavet en strategi for hvordan, vores (online) bestillinger kan blive håndteret mere bæredygtigt, og for hvordan vores pakker bliver leveret af metroen uden for peak hours bidrager til, at København kan opnå en emission-free zone i København i 2050 ved at undgå private vareleverancer med lastbil. 

De har studeret Logistic centers internationalt, kommunikeret med både kommunen, metroselskabet og Amazon, og har sammensat deres viden til at tegne et nyt logistic center i Ny Ellebjerg. De har ved hjælp af bygningen, der spænder over Ringvejen også skabt en forbindelse mellem Sydhavnen, Valbyparken og Valby. 

Bygningen rejser sig fra landskabet og har både gang og cykelbroer på siden (med direkte forbindelse til både metroen og S-togstationen), taget fungerer som en forlængelse af Valby idrætspark, og det er nu muligt at spille bold på toppen af ringvejen, og forældrene fra Valby kan trygt sende deres børn over Ringvejen. 

Programmet er komplekst; håndtering af varer fra lastbiler, sortering af varerne, lastning af metroen, medarbejderomklædning, fab-lab, genbrugstation og café. En cirkulær løsning.

Pakkerne bliver sendt med metroen og metrostationernes underjordiske cykelparkering er omdannet til pakkebokse, der gør det muligt at få pakken bragt ud hurtigt og mulighed for at kunne hente dem hele døgnet. Ved brug af metroen er det muligt at kunne dække størstedelen af København med pakker.

Et modigt projekt, der tør teste nye muligheder. Projektet er exceptionelt, gennemarbejdet, æstetisk smukt og vel-kommunikeret med en realistisk strategi og et fantastisk bud på, hvordan data, viden og arkitektur kan ændre verden. Jana og Meggan har været ualmindelig produktive – de er blevet ved med at stille spørgsmål ved, om det var det rigtige, og resultatet er fantastisk!

Mads Max Ibenfeldts afgangsprojekt er på alle punkter et særtilfælde. Først og fremmest imponeres man over det yderst indlevede og sanselige materiale, der tårner sig op for øjnene af én. Man falder bagover ved synet af hans tegninger, man står mundlam og misundelig ved siden af modellerne, man tror næsten ikke sine egne øjne, når man ser modelfotografierne blandet med iPhone fotos fra byggepladsen.

De er Gud hjælpe mig allerede i gang. Der, på den anden side af kloden rykker de for søjleplaceringer, mål på dæk og bjælker. Ret usædvanligt at holde et 20-mands sjak Sri Lankalske bygningsarbejdere i gang i underetagen, medens der tegnes overetager på umanerligt uhandy mandshøje trefløjede paneler. Typisk Mads, at tingene er svære og tunge at manøvrere rundt med.

Ingen lethed, men langsommelighed i stoffet og så selvfølgelig kærligheden til rum.

Afgangsprojektet er indhyllet i en særlig Mads Max Ibenfeldt aura, der udstråler en hang til masse og plastisk form, fyldt til randen af overskud og klædelig tilbageholdenhed. En allerede moden arkitekt, der stoler på egen næse og tydeligt formår at balancere mellem det lade sig gørligt jordnære og den til bristepunktet stemningsmættede sammenfiltring mellem jungleagtig arkitektonisk tæthed, tykke forstenede palmestammer og antydning af mulige fugtige afgrundsdybe nedre kamre. Ovenpå gennemluftes det lille hotel af brisen fra det Indiske Ocean.