VOLA Rejselegat

Arkitektskolen Aarhus

VOLA-legaterne gives til Rebecca Stræde Andersen og Jeppe Niemann Jacobsen.

Begrundelse for tildeling af legat:

Vi oplever i disse år en skridning i den etablerede tænkning omkring bevaring, revitalisering og transformation af den arkitektoniske kulturarv. I både land- og byområder funktionstømmes bygninger i stadig større omfang. Bygninger, som til trods for en høj for grad af kulturværdi ofte overlades til forfald for endelig at kondemneres. Til rækken af disse bygninger føjes med stor sandsynlighed snart Paladsbiografen i København, der aktuelt foreslås nedrevet for at give plads til endnu et developerprojekt.

Projektet Palads - en transformation af et anderledes sted indskriver sig i den aktuelle bevaringsdiskurs ved at etablere et alternativ til nedrivning for Paladsbiografen i København. Palads’ tydelige omend særegne kvaliteter falder udenfor det gængse restaureringsparadigme, idet bygningen udgør et velkendt, men uintentionelt monument udgjort af mangefacetterede materielle og immaterielle værdier.

Ved elegant at addere en ”parasit” indeholdende hotel på toppen af den udtjente biografbygning, i et autonomt formsprog, som dog mimer den eksisterende bygnings ornamentik og samtidig medierer modernistiske træk i konteksten, styrkes Palads falmende identitet. Med denne hoteladdition, som kobles til den eksisterende bygningsmasse ved revitalisering af tabte funktioner, udført som en radikal oprensning og transformation af den eksisterende bygnings indre, bringes Palads ind i nutiden.

I kraft af et særdeles reflekteret analysearbejde omsat i en eksemplarisk skitseringsproces manifesteres en imponerende produktion af høj kvalitet omfattende både tekst, tegning og model, hvilket vidner om stor faglig indlevelse og modenhed.

Projektet understøtter på eksemplarisk vis idéen om Palads som et bygget palimpsest ved at markere sig som et nyt historisk lag i rækken af mange, der udover den oprindelige nyborokke bygning bl.a. indbefatter kunstneren Poul Gernes’ kontroversielle farvesætning fra firserne. På det urbane plan forstærker den adderede hotelfunktion Palads’ rolle som ankerpunkt i det forlystelsesstræde, som gennem det sidste århundrede har været udspændt mellem Tivolis hovedindgang og Paladsbygningen selv på Axeltorv.

Projektet demonstrerer en høj grad af udvist mod samt evnen til at adressere en truet bygning, hvis kulturelle værdier er særegne, svære at indfange og næsten umulige præservere. Et unikt projekt, der bærer potentialet til at påvirke den pågående debat om Palads’ fremtid såvel som den aktuelle bevaringsdiskurs.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Marie Kjærgaard Goodstein. Et scenisk landskab – en skalaløs strategi
Arkitekt Marie Kjærgaard Goodstein har med sit afgangsprojekt gennemført et særdeles smukt og seriøst arbejde, der på overbevisende måde viser hendes begavelse og talent for arkitektfaget. Gennem projektet ’Et scenisk landskab – en skalaløs strategi’ viser hun en personlig, søgende og engageret tilgang til arkitekturen. Projektet er baseret på en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og forslagsstillelse, der tager udgangspunkt i den nutidige urbanitet som ramme for udformning af det arkitektoniske forslag. Gennem projektet reflekterer Marie over, hvordan et hvert arkitektonisk værk må være integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet, hvor grænser udviskes og nye relationer dannes i en nutidig global-lokal rumforståelse. Den urbane kontekst betragtes som et netværk af relationer, som en levende organisme, der indgår i et naturligt kredsløb. Projektet fremkaldes gennem en række avancerede modeller og særdeles smukke tegninger, der indkredser rumlige forbindelser på tværs af skalaer. Projektet foreslår et åbent urbant landskab af varierende og temporære programmer i Downtown Los Angeles, i Californien, U.S. Marie reflekterer over, hvordan Los Angeles i vores bevidsthed udgøres af en række filmiske billeder og narrativer, og ser gennem projektet en mulighed for at for sætte en ny form for scene imellem allerede kendte urbane kulisser. Projektet ’Et scenisk landskab’ danner ramme om og iscenesætter et nyt åbent og offentligt miljø, der styrker en kollektiv fortælling og skaber en ny og efterspurgt lokal identitet. Marie Kjærgaard Goodstein har med sit afgangsprojekt udmærket sig på eksemplarisk vis, hvor igennem hun formår at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter.

Jon Grasdal og Anton Xerxes Boman. Neste stasjon
I Norges største transportplan nogensinde skal nye højhastighedstog skabe bedre regionale forbindelser. Togstationerne vil være afgørende i den regionale infrastruktur og stationsbyernes fremtidige udvikling.
Visionen er er at styrke stationen som forankringspunkt og forbindelse mellem naturreservatet og Hamars fremtidige stationskvarter. Stationen bliver Hamars ansigt udadtil og et stoppested med en særegen identitet. Fra syd åbner landskabet sig over Åkersvika med 250 km/t. Under jorden i nord kommer man ud fra en mørk tunnel og tages imod af "mjøslyset" i syd.
 
Afgangsprojektet udforsker hvordan det arkitektoniske greb kan bidrage til at udviske jernbanens barrierevirkning og skabe gode lokale forbindelser mellem infrastruktur, urbanitet og natur. I stedet for en bro over baneterrænet opbygges stationsbygningen omkring en "underføring der forbinder den nye bydel med arealet omkring byens store arenabygning og det grønne område direkte ud til naturreservatet.
 
Over baneterrænet viser sig tre lange tagkonstruktioner i træ som følger togsporenes svage krumning. Det enkle greb indrammer og markerer smukt stationsanlægget i en fin balance med den markante nabo Hamar OL-Amfi, Nordeuropas største træbygning.

Under og mellem sporene bevæger man sig i et præcist rumforløb, hvor ovenlys viser vejen til perronerne. De markante brokonstruktioner i In-situ beton kontrasteres med overflader i træ, der hvor passagererne bevæger sig og kan tage ophold.