Contact
menu
Contact
menu
Af Louise Witt
Design er så meget mere end fx en stol. Design er også måden, vi holder møder på. Det har vi brug for at snakke om i Danmark. Ligesom vi har brug for en ny designpolitik.
Sådan lyder det fra Lise Thomsen, der er fagleder for Kreative Erhverv i Dansk Industri (DI).
Hun har i flere år arbejdet for, at Danmark skal have en ny designpolitik i regi af Erhvervsministeriet. Et arbejde, hun har fremmet gennem DI’s Design Board, hvor hun og gruppen af medlemmer sammen har udviklet et konkret udspil.
”Vi tænker tit på design som en pæn stol – et produktdesign,” siger Lise Thomsen, der spiller op imod den fortælling om dansk møbeldesign, der har levet siden 1950’erne.
”Men design er også designmetoderne bagved, hvor vi i Danmark har fokus på mennesket, og vi arbejder struktureret sammen om at finde den bedste løsning og har respekt for hinandens fagligheder,” tilføjer hun.
Mere end nogensinde er det nødvendigt at kaste lys på alt det, der går forud for produkterne, pointerer Lise Thomsen. Hvorfor? Svaret findes i DI’s udspil til en ny dansk designpolitik: ”80 procent af et produkts miljøpåvirkning skyldes beslutninger, der er taget i designfasen,” lyder det. .
Plastindustrien i Danmark er et godt eksempel på, hvordan forudgående møder kan gøre en stor forskel for produktet i den anden ende. Lise Thomsen fortæller, hvordan hele branchen for nogle år siden gik sammen med det fælles formål at spare miljøet for en masse plast – og det var lige fra plastproducenter til ngo’er. Resultatet af mange møder og dialog blev en designguide, der i dag gør det lettere at designe plast til genbrug og genanvendelse.
”Det er en unik designproces for Danmark, og arbejdet har været med til at forme de direktiver, der siden er kommet fra EU,” fortæller Lise Thomsen.
Hvorfor er det vigtigt med en ny designpolitik?
”Danmark er kendt som en design-nation, men vi har ikke fået en ny designpolitik siden 2007. Der er noget omkring bæredygtighed, vi er nødt til at tage højde for. Vi har også hele den teknologiske udvikling med bl.a. AI. Hvordan definerer man fx designrettigheder, når AI er inde over?” spørger hun.
Som et konkret eksempel i forhold til den bæredygtige agenda peger hun på EU’s nye direktiver om eco-design. De betyder, at produkter fremover skal leve op til krav igennem hele deres livscyklus, fx skal de kunne repareres og opgraderes. Produkter får også deres eget såkaldte ”produktpas”.
”Grundlæggende handler det om ikke hele tiden at opfordre til forbrug, men at gøre det omsatte. Produkterne skal være mere holdbare i lang tid,” uddyber Lise Thomsen.
Mange danske virksomheder arbejder allerede ud fra det mindset.
”Fx har en virksomhed som VOLA holdt fast i deres produkt. I stedet for bare at udvikle nyt har VOLA holdt fokus på, hvordan man kunne spare vand og på at kunne reparere vandhanerne, så de holder i generation efter generation,” siger Lise Thomsen.
DI’s udspil til en ny designpolitik indeholder forslag om bl.a. et videnscenter, der deler de danske virksomheders erfaring med eco-design, penge til ph.d.er i en kombination af cirkulær økonomi og design og idéer til en række forskellige samarbejdsprojekter mellem uddannelser og erhvervsliv.
Meget handler dog også bare om at fremhæve og fremme det, vi allerede gør, herunder den danske samarbejdskultur, fastslår Lise Thomsen.
